Du er ved at fjerne {name} fra din indkøbskurv.
Er du sikker?
Du er ved at fjerne {name} fra din indkøbskurv.
Er du sikker?
Adj En energisk interesse i et bestemt emne eller en bestemt aktivitet og en ivrighed efter at være involveret deri.
Hvis dette er dit opbevaringsmatch, er du med det samme med på det her. Du kender den hårfine grænse mellem selvbeherskelse og selvforkælelse, som enhver ivrig samler balancerer på hver dag. En ting i begrænset oplag her. En specialfremstillet farvesammensætning der.
Du har brug for en opbevaringsløsning, der er lige så smuk, som den er funktionel. Ligesom en lækker designersko. Det skal være en kunstnerisk kulisse for de ting, du holder af – i sprudlende farver, der afspejler din lidenskabelige karakter.
Design, der bevæger sig ad nye, knapt så betrådte stier.
ores sneakerudstilling er sammensat af elleve Como-bogkasser, der er designet af Morten Georgsen. Como er lavet af pulverlakeret stål og kombinerer styrke og en let profil. Como-serien omfatter vægmonterede opbevaringsløsninger, lige fra store reoler til vores seneste skud på stammen: den lille og perfekt formede Como-hylde. Den viste bogkasse fås i to farvevarianter og har hul til ledninger. Og den skal ikke samles. Du skal blot pakke den ud, hænge den op og nyde den.
Statement-omgivelser til statement-fodtøj. Vi har givet dette rum en farvepalet, der består af friske farvetoner afbalanceret med varme nuancer. Denne blanding giver, sammen med vores asymmetriske opbevaringsdesign, rummet en energisk udstråling, der er velegnet til at opbevare sin sneakersamling i.
Hvorfor ikke give din højtelskede samling den respekt, den fortjener? Indret dit rum omkring dine ting ved at vælge tre eller fire af farverne, der går igen i dem, og gentage disse på væggene og i det øvrige tilbehør. Vi har stylet vores rum med et tema af farvede, grafiske blokke, der giver påmindelser om klassisk sneakerdesign.
Eksperimentér med forskellige opstillinger for at tilføre dit rum mere karakter. Forvræng de symmetriske linjer, eller fjern dem helt og aldeles. Sæt kasser tæt ved siden af hinanden, sådan som vi har gjort det, eller stil dem op med mellemrum imellem – det er helt op til dig. Når du opbevarer dine samlerobjekter både i og oven på kasserne, giver det en ekstra dimension.
Så bredt et farvespektrum kan virke usammenhængende og direkte forstyrrende for øjet. Forbind dit look ved kun at bruge én gennemgående basisfarve. Vi tog udgangspunkt i den sorte farve i vores bogkasser og lod den gå igen i andre elementer, herunder tæppet og det abstrakte billede.