Art of Living: idéer, tips og inspiration

Idéer til stuen Designinspiration

Uanset om du drømmer om et komplet redesign eller er på udkig efter en hurtig løsning, så skaber renovering af din stue potentiale for en række fordele og forbedringer, der kan gå overgå ethvert boligmagasin. En god indretning af stuen, der passer til din livsstil, fungerer ikke kun som et stilfuldt og effektivt rum, men også som et tilflugtssted, der mindsker følelsen af stress, giver ny energi til sind og krop og forbedrer rammerne for samvær med familie og venner.

Det kræver blot lidt planlægning og masser af inspiration!

Begynd med det vigtigste spørgsmål

Inden du går i gang med at designe din stue, så spørg dig selv: "Hvordan ønsker jeg at tilbringe min tid i dette rum?" Dette nøglespørgsmål er en hjælp, når du skal afgøre, hvad rummet skal bruges til, men også til at identificere den ideelle følelse, som rummet skal fremkalde. Ved at overveje en stues funktionelle behov påvirker du alle andre designbeslutninger. Det enkle spørgsmål kan være forskellen mellem et middelmådigt design og din drømmestue.

## Glem alt om, at én størrelse passer til alle

Et par ting, du bør overveje til din Living Room: sæder, borde, lys, vægdekorationer – ja, det er det.

Vi ved, at det er en ufuldstændig liste, men når det kommer til indretning af stuen, gælder "one size fits all" ikke. En stor stue kan godt bære en modulsofa, som fylder godt og giver ekstra siddepladser, men i en lille stue fungerer det bedre med en hyggelig lænestol og et par fodskamler.

Når du har fundet ud af, hvad din stue skal bruges til, bliver det mere klart, hvordan indretningen skal være.

Skab glæde med farver

Farver betyder ikke alene noget for, hvordan din stue ser ud, men også hvilken stemning den fremkalder. Så hvilken farve skal din stue have? Dybe og mørke farver kan føles humørfyldte og dramatiske, mens blødere pastelfarver kan have en afslappende effekt, men der er også de lyse, stærke farver som fylder rummet med energi. Hvis du elsker idéen om at give din stue et farvestrejf, men ikke er helt sikker på, om du vil male dine vægge i en flot nuance, kan du overveje at vælge farverige accessories eller møbler i stedet. Begge dele kan tilføre et rum farve, men virker ikke så overvældende i forhold til den overordnede indretning.

Modulsofa i grøn Salamanca med puder mod en blågrøn væg med abstrakt kunst.

Sæt stemningen med lys

Naturlig belysning er altid at foretrække, men det betyder ikke, at kunstig belysning ikke fortjener et øjeblik i rampelyset. Din primære belysning skal passe ind i din designstil og lyse størstedelen af rummet op, mens den sekundære belysning, såsom enkeltstående lamper, spotlys og stearinlys, skal fokusere på at fremhæve mørke hjørner og skabe stemning.

Kuta gulvlampe, der oplyser grå Modena sofa med puder mod mørk væg.

### TV eller ikke TV ...

... Det er spørgsmålet. Den tid er for længst ovre, hvor fjernsynet blev fjernet for at skabe en formel æstetik. Men hvor placerer man et TV i stuen, så det ikke er i konstant fokus? Du kan gemme det væk i et TV-skab eller endda købe en model, der virker som spejl, når det er slukket. Men hvis din fladskærms udseende ikke er et problem, kan du overveje at hænge den op med vægbeslag for at spare plads eller bruge et konsolbord eller TV-modul for at booste din stil og skabe ekstra opbevaringsplads.

Hemmeligheden bag en god indretning

Selv det bedste design er ikke immunt over for rod. Mere traditionelle løsninger som TV-moduler, konsolborde og boghylder kan være gode til at gemme ting væk, men glem ikke at tænke ud af boksen. Fodskamler er en enkel tilføjelse til enhver stue. De giver ikke kun ekstra opbevaringsplads, men også ekstra siddepladser. Og så er der også andre multifunktionelle møbler såsom flip top-sofaborde. Roder du aldrig? Vi tager hatten af for dig! Det er stadig en god idé at overveje opbevaringsløsninger. Det er en praktisk foranstaltning til at få gemt tingene væk, og alligevel have dem lige ved hånden, for eksempel ekstra tæpper og puder.

Idéer til den lille stue

Stuer i alle størrelser kan være en krævende opgave at indrette, men mindre rum har også deres udfordringer. Heldigvis kan vores idéer og inspiration til små stuer og forvandle enhver stue fra trang til hyggelig på ingen tid!

Store tæpper er sagen

Løse tæpper kan tilføre et ekstra pift af stil, hygge eller farve til et rum, og så er de særlig velegnede til gulve i hårde træsorter eller laminat, som både kan virke og føles lidt kolde. Hvis rummet er lille, skal du blot sørge for at vælge et stort tæppe, som stopper mindst 30 cm fra væggen. Hvis du kun kan finde små tæpper, er det bedre helt at undvære tæpper. Hvad med mønstre? Ensfarvet er ideelt, men hvis du tørster efter mønstrede tæpper, så gå efter et stort zigzagmønster eller andre geometriske former.

En kvinde mærker på Tide tæppets tekstur.

Mal i den rigtige farve

Du troede sikkert, at vi ville sige hvidt. Mens hvid er en fantastisk farvemulighed, der kan få et rum til at virke større, kan mørke farver også godt fungere i mindre rum, da de giver en fornemmelse af dybde. Hvis du vælger en mørkere nuance, skal du blot sørge for at skabe konstrast med lysere gardiner eller billeder og tilstrækkelig belysning.

Lys og moderne stue med Salamanca sofa.

## Inspirerende idéer til indretning af stuen

Du ved, hvilken stemning du gerne vil skabe, og du forstår, hvordan du får mest muligt ud af din stue, men hvordan får du det hele gjort til virkelighed?

Moderne: Minimalistisk indretning, skarpe linjer, en farvepalet af neutrale farver eller jordfarver – denne type design bruger kun dristige farver sparsomt og normalt kun for at skabe et mindre fokuspunkt. Møbler, der passer til denne stil, har normalt et minimalistisk udtryk med lige kanter og neutrale farver.

Industrielt: Træ, metal, beton, fritlagte mursten – industriel stil handler om at omfavne materialer i deres rå, uperfekte form. Man ser ofte denne stil i boliger, der er bygget i tidligere industriområder, hvor møblerne består af genbrugstræ, ben i metal og bordplader i beton.

Romantisk:* Afdæmpede farver, blomstermønstre, bløde materialer – den romantiske indretningsstil handler om at skabe et feminint udtryk. Møbler, der komplementerer denne stil, kan have pastelfarver, polstring i velour og bløde kurver.

Tidssvarende: Rene linjer, sølvfarvede metaloverflader og organiske former. Et tidssvarende design udvikler sig hele tiden baseret på moderne tendenser. Hvis du er på udkig efter møbler i denne stil, skal du gå efter sølvfarvede detaljer eller detaljer i krom samt højglanspolerede overflader.

Eklektisk: En kombination af forskellige stilarter og tidsperioder. Eklektisk design har potentiale til at være kaotisk, men hvis det er gjort godt, har det masser af personlighed og charme. Møbler i denne stil kan være hvad som helst.

Lave møbler

Et trick, som indretningskonsulenter benytter sig af, er at vælge lave møbler, som får en lille stue til at føles mindre klaustrofobisk og mere rummelig. Ved at frigive plads i højden skaber du en illusionen om mere plads. Dette tip fungerer også, når vi taler gulvplads. Det kan derfor anbefales at overveje at hæve dit TV ved hjælp af vægbeslag eller et svævende TV-møbel.

Carmo sofa med loungingmodul, Carmo fodskammel i hvidt Lazio stof og Lugo sofabord.

Vær opfindsom, når det gælder siddepladser

Selvom der ikke er plads til en stor modulsofa i din hyggelige stue, behøver du ikke at nøjes med få siddepladser. Skamler og fodskamler fungerer godt som siddepladser og fylder ikke meget i rummet. Eller hvis du vil have en moderne og ungdommelig stemning, kan du endda tilføje et par sjove puffer.

Solfyldt opholdsrum med Nawabari sofa og matchende puffer.

Der skal være lys

Det bedste, du kan gøre for et lille rum uanset dit budget, er at sikre, at der er tilstrækkeligt med lys. Uanset om det betyder, at du skal udskifte hovedarmatur med en multipæremodel, tilføje et par lamper for at skabe lys i de mørke hjørner eller blot skifte til skarpere pærer, så vil den lille spisestue drage fordel af lidt mere lys.

Arrangement med Curious bordlampe og Curious gulvlampe.
Se looket

Inspirerende stuer

Få inspiration fra stuer stylet af vores dygtige indretningskonsulenter