Så vi er alle enige: less is more. Men det kan være overvældende at rydde op sit hjem. Men fortvivl ikke! Vi kender flere gennemprøvede metoder, der kan gøre opgaven både overskuelig og overraskende nem.

Find dit mål

Når du overvejer, hvordan du skal rydde op i dit hjem, er et godt udgangspunkt at finde ud af, hvor ryddeligt der skal være. Udforsk websteder, magasiner og Pinterest. Se efter et billede, der viser dit ideelle niveau af minimalisme. Men vær realistisk: Men vær realistisk: Et helt hvidt rum med to møbler appellerer muligvis til din indre designentusiast, men passer det også til din livsstil?

Når du har fundet dit ideelle rum, printer du billedet, hænger det op på køleskabet, tager et screenshot – eller hvad der fungerer for dig. Det billede er dit mål. Påbegynd din rejse med at revurdere dine ting og spørge dig selv, hvad der er vigtigt, hvad der kan gemmes væk, og hvad der skal smides ud.

Fire kasser-metoden

Find fire store kasser. Mærk den ene med "KASSERES", den næste med "GIVES VÆK", den tredje med "BEHOLDES" og den sidste med "NY PLACERING". Gennemgå derefter rummet, og fordel dine ting i de respektive kasser. Prøv at se bort fra dine følelser, og bedøm tingene objektivt. Når alt er sorteret, skal du modstå trangen til at bytte om på genstandene i kasserne.

Del og hersk

En mere skånsom og bæredygtig tilgang er at dele dit oprydningsprojekt op i mindre projekter. Vælg et par køkkenskabe eller måske sofabordet. Angrib området, og sortér dine ejendele efter principperne i fire kasser-metoden. Når et område er færdigt, skal du sørge for fortsat at holde orden, og derefter, når du har tid, kan du gå til det næste tilstødende område. Idéen er, at din oprydningszone gradvist bliver større og større, så du til sidst har ryddet op i hele boligen. Denne metode giver dig også tid til at vænne dig til den ændrede livsstil og det nye look.

365 varer

Dette tip er en hjælp til stille og roligt at få ryddet op – og at mindske din karmiske gæld. Du skal bare forære én genstand væk om dagen i et år. Nemmere sagt en gjort, forestiller vi os.

Vælg smartere møbler

Når man har børn, fritidsinteresser og lever et "helt almindeligt liv", kan det være svært at skille sig af med sine ting. En løsning kunne være at investere i møbler med smart, integreret opbevaring. Opbevar sengetøj og tøj, så man ikke kan set det, for eksempel i et opbevaringsrum under sengen. Gem alle dine magasiner væk i en puf med skjult opbevaring. Og læg den bog, du er i gang med at læse, og den stadigt voksende familie af fjernbetjeninger ned i sofaens armlæn.

Se multifunktionelle møbler
Nærbillede af moderne Chiva sofabord med bøger og accessories tæt på gyldenbrun lædersofa.