Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom

Indret det soveværelse, du drømmer om: Tips, idéer og inspiration

Det kan være fristende blot at efterligne en bestemt indretningsstil, når du skal indrette dit soveværelse. Men hvis du i stedet tager udgangspunkt i rummets formål og den stemning, du ønsker at fremkalde, bliver resultatet langt bedre. Denne simple metode giver dig ikke alene et fantastisk soveværelse, som du bliver rigtig glad for, men sikrer også, at rummet er praktisk og funktionelt – og som et ekstra plus bliver indretningen heller ikke umoderne, så snart en ny trend dukker op.

Det soveværelse, du drømmer om, er tættere på, end du tror – det kræver blot en smule rådgivning og en hel masse inspiration. Og den gode nyhed er, at vi giver dig begge dele!

Up close of the gent bed headboard
Bedroom with the gent bed

Sådan planlægger og indretter du dit soveværelse

Start med det grundlæggende
Et soveværelse bør som minimum i indeholde følgende tre ting: en seng, to lyskilder og mindst ét natbord. Alt, hvad du ellers tilføjer, skal bidrage til rummets stemning og funktion – og her er der rigtig mange muligheder.

Ønsker du, at rummet også skal være et sted, hvor du kan slappe af? Så kan et meditationshjørne med en behagelig gulvpude, aromaterapi og et par grønne planter give dig den nødvendige ro.

Ønsker du, at rummet skal give indtryk af god plads? Så hold dig til de grundlæggende elementer, og byg langsomt på. Ved at begrænse antallet af møbler kan du få ethvert rum til at synes større. Og ved sikre, at der kommer masser af naturligt lys ind, og at alle hjørner er tilstrækkeligt oplyst, kan du også få rummet til at synes større.

Vælg den rette planløsning
Planløsningen afhænger både af sengens størrelse og af rummets størrelse. Hvis du har en enkeltseng, kan det give et hyggeligt indtryk at placere den i et hjørne af soveværelset, uanset om det er stort eller lille. Men til en stor dobbeltseng vil denne placering føles forkert, særligt hvis I er to, der sover sammen.

Et langt og stort soveværelse kan med fordel opdeles i flere zoner, ligesom i en hotelsuite. I et lille soveværelse fungerer det derimod bedre, hvis du placerer sengen midt for bagvæggen og stiller en smal kommode på den tilstødende væg.

Størrelsen betyder noget
Hvis du drømmer om en større seng, er du ikke alene! Men hvordan finder du ud af, hvilken størrelse seng der passer til rummet? Som en tommelfingerregel skal der være ca. 55 cm gangplads på begge sider og langs foden af sengen. Hvis der er mindre plads, kan det få rummet til at føles trangt – og desuden er der ingen, der bryder sig om at støde tæerne.

En stor seng kan godt fungere i et lille soveværelse, men det kræver lidt mere planlægning og kreativitet. Det kan for eksempel være, at du har brug for en kontinentalseng med opbevaring i stedet for en kommode, eller at du skal udskifte natbordene med et par små svævende hylder og væglamper.

Vælg den rette sengeramme

Overordnet set er der to typer sengerammer, der fungerer godt i de fleste soveværelser: sengerammer med sokkel og svævende kontinentalsenge.

En sengeramme med sokkel og opbevaring kan være løsningen, hvis du er typen, der altid synes, du har for lidt plads til dine ting og dit tøj. En svævende sengeramme er velegnet, hvis du gerne vil give indtryk af, at der er god plads i rummet. Begge typer passer ind i en elegant soveværelsesindretning, og vi har flere design, der harmonerer med de fleste stilpræferencer.

Se vores sengekollektion

Med eller uden hovedgærde?

Et hovedgærde kan forvandle et soveværelse fuldstændigt, fordi det har en størrelse, der umiddelbart fanger blikket.

Ønsker du et luksuriøst og behageligt soveværelse? Så er et tuftet, polstret hovedgærde et godt valg. Giv indretningen et ekstra løft ved at vælge et hovedgærde i velour, som tilfører struktur.


Du kan selvfølgelig også vælge hovedgærdet fra. Det er en ideel løsning til små eller lavloftede rum, da et hovedgærde kan få rummet til at synes lille. Hvis du vælger at undlade hovedgærdet, kan du overveje at dekorere væggen bag sengen med vægkunst, et mønstret tapet eller vægtekstiler.

Senge
Art on Bordeaux console table

Frisk væggene op

Soveværelset bruges primært til at sove i, så derfor er det en god idé at vælge rolige farver, der fremmer en god nattesøvn. Hvis du er i tvivl, kan du gå efter neutrale farver og kølige farver som blå og lilla. Ønsker du en lidt mere livlig indretning, kan du vælge vægkunst med en energisk, men koordineret komposition.

Se vores kollektion af vægkunst
Bedroom

Skab orden

Ud over en seng med indbygget opbevaring findes der også andre opbevaringsmuligheder såsom en kommode, et armoire, hylder og kurve. Du kan selvfølgelig også gå efter lidt mere utraditionelle opbevaringsløsninger som ottomaner, skibskufferter og rulleskuffer, eller du kan bruge et rullebord som natbord.

Se vores kollektion af opbevaringsmøbler
Lugano bed and sideboard

Vælg den rigtige belysning

Brug af flere lyskilder kan fuldstændig forvandle et soveværelse. Belysning fra flere lyskilder giver dig ikke alene mulighed for at ændre stemningen med et tryk på en kontakt, men sikrer også, at de mørke kroge er oplyst, hvilket får rummet til at synes større. Som sekundær belysning kan du for eksempel vælge bordlamper, væglamper, lyskæder eller stearinlys. Og så er der selvfølgelig det naturlige lys. Naturligt lys er altid velkomment i dagtimerne, men om natten skal det helst holdes ude med mørke gardiner eller rullegardiner, så du får den bedst mulige søvn.

Se vores kollektion af vægkunst
Bedroom with the Mezzo bed

Gør det hyggeligt

Løse tæpper er en nem måde at tilføre farve, struktur og et element af hygge til soveværelset på. De fremhæver dog gulvfladens form, så hvis rummet har skæve vinkler, kan det være bedre at droppe dem.

Se vores tæppekollektion

Sådan indretter du et lille soveværelse

Indretning af et soveværelse er generelt en stor opgave, og et lille soveværelse er forbundet med nogle ekstra udfordringer. Men det betyder ikke, at du er nødt til at gå på kompromis med stil eller komfort.

Farver til trange rum

Overordnet set anbefales det at holde sig til afdæmpede og lyse farver, særligt på væggene. Det er et godt råd, som vi ikke vil modsige, men vi vil gerne supplere med et yderligere råd.

Vælg ikke farven ud fra rummets størrelse, men ud fra den mængde naturligt lys, der kommer ind i rummet. Hvad betyder det? Hvis du har et lille soveværelse med et stort vindue, som lukker masser af lys ind, så kan du godt slippe afsted med at bruge den mørke og dramatiske farve, du drømmer om!

Skab dybde

Et andet trick, du kan bruge til små rum, er at sætte mønstret tapet op på den væg, der er længst fra døren. Det tilføjer et fokuspunkt og giver en illusion af større dybde – du skal blot holde resten af indretningen enkel, for at synsindtrykket ikke bliver for overvældende. Ved at placere et stort spejl på væggen modsat vinduet kan du også tilføje dybde og få rummet til at synes større og mere lyst.

Udnyt væghøjden

Vægplads er et af de mest oversete og værdifulde elementer i et lille soveværelse. Med den rette løsning kan du få den opbevaringsplads og de praktiske funktioner, du har brug for i soveværelset, uden at det optager værdifuld gulvplads. Vil du have et af vores bedste tip til at udnytte væghøjden? Få mere plads på dine natborde ved at vælge vægmonterede lamper i stedet for bordlamper.

Opbevaring er sagen

Opbevaring er praktisk at have i ethvert soveværelse, men det er altafgørende, hvis rummet er lille. Du kan udnytte et lille soveværelse optimalt ved hjælp af multifunktionelle møbler. Det kan for eksempel være en seng med skuffer, en sovesofa eller en ottoman med opbevaring. På den måde kan du gøre dit lille soveværelse funktionelt og ryddeligt. Jo mindre rod, jo større synes soveværelset.

Se vores multifunktionelle møbler

Få en hjælpende hånd

Det bedste soveværelse er et, som forener gennemtænkt indretning og personlig smag. Betyder det, at du ikke kan bruge mange elementer fra den samme indretningsstil? Selvfølgelig gør det ikke det! Men det betyder, at dit soveværelse ikke blot er skabt ud fra en færdiglavet skabelon, og at det desuden er et rum, du både elsker at se på og nyder at opholde dig i.

Eksperter i boligindretning

Det at indrette det perfekte soveværelse er lettere sagt end gjort, så hvis du stadig har brug for hjælp, kan vores indretningskonsulenter give dig en hånd med alt lige fra at finde den bedste vægfarve til at vælge den optimale planløsning. Skab det soveværelse, du drømmer om, ved at lade en af vores indretningskonsulenter hjælpe dig med at sammensætte en indretning, der afspejler din stil og passer til din livsstil.

Lyder det som den type indretningshjælp, du har brug for? Book en aftale hos en af vores interne indretningskonsulenter i dag!

Se vores indretningsservice
PRO1B