Trend: jungle møder bungalow

Udtryksfulde farver, rolige mønstre og masser af planter. Trenden kombinerer jungle- og bungalowstemning i en afslappet bohemeæstetik og sætter en tone, der kan forvandle enhver indretning til et farverigt udtryk af din personlighed.

Nedenfor har vi samlet nogle tips til, hvordan du kan arbejde med den bohemeagtige junglestil i dit hjem.

En bohemeagtig jungle

Den bohemeagtige jungletrend handler mere om en kreativ tilgang end bestemte mønstre og stilarter. Det handler om at have det sjovt og skabe et personligt rum, der indbyder til velvære. Lad det være kaotisk, miks de elementer, du elsker, og nyd den afslappede følelse af personlig uperfekthed.

Hyggelig stue med Carmo sofa og Santiago sofabord.

Farver og materialer

Trenden er en bohemeinspireret blanding af gammelt og nyt. Af trends og personlighed. Det handler om at blande farver, mønstre og materialer, der udtrykker din personlighed. Trenden giver dig mulighed for at gå efter klare farver og mønstre i din indretning. Pynt dine møbler med stærke detaljer i form af farverige puder og plaider, miks vintagemønstre og dekorative elementer – og så er det nu, du skal vælge en ny sofa eller lænestol med et farvestrålende velourbetræk.

Amsterdam hjørnesofa med loungingmodul i olivengrøn velour sammen med Alicante spisebord, Madrid sofabord og Vienna stol i cognacfarvet York læder.

Junglen

Et centralt element i trenden er junglestemningen, der skabes med et væld af indendørs træer, planter og blomster. Inviter naturen indenfor, og fyld dit hjem med grønne planter og andre naturmaterialer.

Lyst hjørne med spejl, plante og Magnolia skulptur.

Bungalowen

Kombiner dine planter med karismaen fra bungalow-inspireret vintage som et persisk tæppe, en marokkansk puf eller møbler i rattan og flet. Tilfør lidt retrostemning i form af personlige farver og mønstre i et look, der måske ser uorganiseret ud, men som er omhyggeligt udvalgt for at skabe en afslappet atmosfære.

Detaljer fra moderne indrettet minimalistisk stue med brun sofa, mediemodul i træ og abstrakt kunst.

Skab dit eget udtryk

Indretning af et rum i bohemeinspireret jungalow-stil handler om at tilføre elementer, der er noget særligt. Elementer, der skiller sig ud på grund af deres unikke egenskaber og fortæller historien om din personlige stil. Trenden er det perfekte baggrundstæppe for dit statementmøbel.