Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom

Chelsea kollektionen

Soft curves sofa - Chelsea collection by Karim Rashid

BoConcept indledte samarbejdet med Karim Rashid i 2012 med Ottawa kollektionen, som har vundet designpriserne Red Dot og Good Design. Han har siden skabt den modulopbyggede Ottawa sofa, som også vandt designpriserne Good Design og iF Design i 2018. Nu fortsætter samarbejdet med Chelsea – en minimalistisk, men stemningsfuld kollektion bestående af en 2,5-personers sofa, en matchende stol samt væglampe, gulvlampe og pendel.

Småt er godt

Chelsea kollektionen er indbegrebet af Karims umiskendelige designsprog med flydende organiske former. Karims beslutning om at fjerne de hårde overflader og skarpe kanter tilfredsstiller ikke blot æstetiske hensyn, men skaber en visuel og taktil komfort og en bemærkelsesværdig ro – og det er egenskaber, der efter designerens mening er vigtige i de små, kompakte boliger, der danner inspiration for Chelsea kollektionen.

"Jeg har boet tyve år i New York-bydelen Chelsea. Mange af de nyopførte lejligheder er ret små. Og når du bor småt, gælder mottoet 'jo mindre, jo bedre'. Du har brug for bløde former og plads til at trække vejret, slappe af, dyrke socialt samvær og arbejde. Det giver rigtig god mening med små, bløde former i en lille lejlighed."

Karim Rashid

Et naturligt design, der passer ind i vores tid

Karim har en designfilosofi, han kalder 'sensuel minimalisme', hvor alting holdes meget enkelt, reduktivt og minimalistisk. Men det er ikke minimalisme, som vi kender den, med hårde, kantede former, kvadrater og cylindere. Chelsea finder inspiration i menneskekroppen. Den er ustruktureret og blød. Uanset hvor du rører ved Chelsea stolen, føler du aldrig, at du risikerer at komme til skade eller gå imod naturens orden.

"Chelsea giver indtryk af at være et moderne møbel til små boliger, men har stadig fornemmelsen af høj kvalitet, luksus og godt håndværk."

Topmoderne design

Chelsea sofaen og stolen er fremstillet ved at montere koldskum på en stålramme med kvalitetsfjedre. De avancerede specifikationer gør det muligt at opnå præcis 360-graders modellering, så skummet ikke falder sammen, og komforten forbliver i top. Chelsea står på en skjult sokkel i sortlakeret træ, hvilket giver designet et svævende udtryk.

Kom tæt på Karim Rashid

Kulturel formgiver. Kunstner. Normbryder. Den verdensberømte designer Karim Rashid er blevet kaldt meget gennem tiden. Vi talte med den verdensberømte designer om hans proces, hans definition af succes og det faktum, at han – selvom han er født i jomfruens tegn – faktisk er en meget jordnær person.

Læs interviewet

Gå på opdagelse i alle Karims design

Design samler mennesker, og et design af Karim Rashid er altid funktionelt, fleksibelt og fremstillet til dig. Møblerne er minimalistiske, sanselige og designet til at røre ved folks følelser.

Se Karims design

Få gratis rådgivning af en indretningskonsulent

Boligindretning kan være en udfordring, og der skal træffes mange små og store beslutninger. Få gratis rådgivning, så du kan sikre, at din vision bliver ført ud i livet på den smukkeste måde.

Se mere

Besøg os

Se. Rør. Sid. Slæng. Besøg vores butikker, mærk materialerne, afprøv møblerne, og lad vores dygtige butikspersonale hjælpe dig med at finde de helt rigtige møbler.

Find butik
PRO1A