Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom

TINE REINGAARD

Tine (@tinereingaard) er videograf og instruktør og rejser rundt i verden og tager fascinerende videoer for store brands og til sine egne kunstprojekter. Hun har base i det kreative Vesterbro, hvorfra hun tager videre ud i byen for at søge inspiration.

 

Følg med Tine rundt i det København, hun elsker, og oplev byens vand, grønne rum og frodige urbane miljøer gennem hendes linse.

HVAD FIK DIG TIL AT INTERESSERE DIG FOR AT LAVE FILM?

Jeg er autodidakt og har en akademisk baggrund. Jeg har tidligere boet i Berlin, hvor jeg arbejdede i musikbranchen. Dér begyndte jeg at lave videojournalistik og interviewe forskellige internationale bands og musikere. Da jeg flyttede tilbage til Danmark, lavede jeg en dokumentar til dansk TV om street art.

Designer Tine Reingaard

DU HAR LAVET FILM TIL STORE BRANDS I HELE VERDEN. HVAD GØR KØBENHAVN UNIK EFTER DIN MENING?

København er en smuk gammel by med en stor arkitektonisk mangfoldighed. En by, hvor naturen er i balance med bymiljøet. Jeg er vild med, at man har så let adgang til vand og grønne områder, og at byen lægger op til, at man bevæger sig rundt i den til fods, på cykel, med offentlig transport og sågar i båd. Man møder ofte musik og andre kunstneriske udtryk i det offentlige rum, og det er ekstremt inspirerende. Når det sker uventet, er København ren magi.

HVOR ER DET BEDST AT SE PÅ MENNESKER OG TAGE GODE BILLEDER I KØBENHAVN?

Dronning Louises Bro er et ret cool sted med masser af mennesker. Det er et åbent rum med smukke skulpturer og adgang til vand – som altid tiltrækker mig med dets refleksioner og bevægelser.

HVORDAN HAR DET AT VÆRE EN DANSKER I DANMARK PÅVIRKET DIT ARBEJDE OG DIN KARRIERE?

Det, at jeg kommer fra et lille sted, har gjort mig meget åben og nysgerrig over for resten af verden. Mit arbejde er formet af den særlige skandinaviske æstetik, og det, at jeg er vokset op tæt på naturen, har inspireret mig til at bruge vand, luft og skyer i mit arbejde.

Designer Tine Reingaard

HVIS DU KUN KUNNE SPISE UDE PÅ ÉN RESTAURANT I KØBENHAVN OM ÅRET, HVILKEN RESTAURANT SKULLE DET SÅ VÆRE?

Lidt længere nede ad gaden, hvor jeg bor, ligger der en lille hyggelig japansk restaurant, Jah Izakaya, der spiller fantastisk reggae- og soulmusik på en gammeldags pladespiller. Det er et uhøjtideligt, men ret sofistikeret sted. Restauranten er indrettet med meget træ, og der bliver serveret japansk mad med et meget råt og biodynamisk touch.

BORTSET FRA KØBENHAVN, HVAD ER DIN YNDLINGSBY SÅ, OG HVORFOR?

Som filmskaber tiltaler Los Angeles mig på grund af lyset og den store mangfoldighed i de forskellige kvarterer. Los Angeles er som 10 byer samlet i én. Derudover elsker jeg naturen i det sydlige Californien, bakkerne, dalene og strandene. Især i de tidlige morgentimer, når der er helt øde og tåget.

HVILKE PERSONLIGE PROJEKTER ARBEJDER DU PÅ?

Jeg arbejder på en række videoværker med projektet Black Sun sammen med min kæreste, fotografen Søren Solkær. Vi skaber grafiske billeder af store stæreflokke i sort sol. Det er et fascinerende naturfænomen, hvor tusindvis af fugle samles i store formationer i skumringen, inden de i samlet flok slår sig til ro for natten. Når rovfugle angriber flokken, udfører stærene et utroligt show. "Black Sun" udstilles i øjeblikket i Los Angeles. Senere på året kan den ses i Hongkong og Japan.

PRO1A