Design i bevægelse: En samtale med Frans Schrofer 

Definer dit design – hvad er formålet med det i forhold til verden, samfundet og din rolle som designer?

Det er mit ansvar som designer at skabe produkter med en lang livscyklus og en afbalanceret brug af materialer, så den samlede CO2-belastning minimeres. Skønhed, komfort og kvalitet er den optimale formel. For mig er det vigtigt, at man sætter pris på mit design, at man holder af det, og at det også bruges af de kommende generationer. 

 

Kreativitet er et lille mirakel. Det er mirakuløst, hvordan hjernen kan etablere uventede forbindelser mellem helt forskellige elementer og på den måde fremme kreativiteten og generere ny energi. Så meget energi, at jeg rent faktisk ikke kan stoppe med at arbejde, før resultatet er helt perfekt. For mig føles det hver gang, som om der fødes en helt ny art.

Jeg elsker at arbejde i mit atelier og på fabriksgulvet. Når jeg er omgivet af håndværkere, ingeniører, kunstnere, maskinarbejdere og alle de elementer, der kan skabe og reproducere, bliver hele processen flydende, og kreativiteten flyder ubesværet. 

Du sagde "perfekt." Hvilke tanker gør du dig om perfektion, og hvordan ved du, når et design er færdigt?

Når man designer, er det meget som at komponere musik. Alle noderne være på det rette sted, og man skal tage hensyn til både tone, balance og tempo. Nogle gange tager det dage eller endda år at opnå den rette harmoni mellem alle elementerne. Produktionskæden orkestrerer derefter alle materialerne, så slutresultat bliver et design, man forelsker sig i.

Det sker ikke så tit, at ens kone forlader hjemmet i et par dage, når man køber en bil. Vi taler selvfølgelig om den gang, du købte din tredje Citroën Goddess. Du ejer også en Citroën Maserati. Fortæl os lidt om din kærlighed til franske biler fra midten af det forrige århundrede.

Bildesign er grundlæggende meget skulpturelt, og det skal gerne fremkalde en bestemt følelse hos kunden. Hvert mærke skal appellere til sit publikum på sin egen, unikke måde. Jeg var meget ung, da jeg blev fascineret af bildesign, og det gav mig hurtigt en god forståelse for dette, helt særlige visuelle sprog. Jeg bruger lidt samme tilgang, når jeg designer møbler – og skaber et formsprog uden ord. 

Et af de bedste eksempler er Goddess Citroën DS 1955, designet af italienske Flaminio Bertoni, der faktisk primært var billedhugger. Formen blev fremstillet uden nogen form for kompromis, og der blev integreret en række innovative og meget avancerede hydrauliske teknikker, som gjorde bilen til intet mindre end en revolution. Resultatet var en meget elegant bil, der var en stor kommerciel succes i over 20 år. Da jeg så en dag pludselig snublede over en ilde tilredt Goddess, der var begravet i skidt og støv, kunne jeg ikke andet end føle, at det var mit ansvar at redde den – undskyld, Sonia! 

 

Den finder jeg i hverdagen: når jeg slapper af om aftenen eller er sammen med vennerne om forskellige kulturelle aktiviteter. Vi bor i en multikulturel by med påvirkninger alle mulige steder fra. Så jeg starter på en frisk hver morgen med et åbent sind. Nysgerrighed og nye udfordringer giver mig energi til at blive ved med at søge. Det smukkeste møbel er endnu ikke skabt. Den største belønning er, når jeg får en overvældende reaktion på mine design.

Kan du se ligheder mellem hollandsk og dansk design?

I høj grad! Begge kulturer værdsætter rent og gennemtænkt design – hvor materialebrugen er optimeret, og hvor der anvendes innovative teknologier. Begge lande er små og har været nødt til at kigge uden for deres egne grænser for at være med helt fremme. Historisk set har begge lande fremstillet møbler i hundredvis af år. Min bedstefar var oprindeligt møbelsnedker i Schweiz, men flyttede til Holland i 1800-tallet. 

Begge mine forældre var kunstnere og videregav deres kunstneriske DNA til mig. Det er først for nylig, at jeg er begyndt at få øje på de mange ligheder, der er mellem deres værker og mit arbejde. De var begge to meget produktive og udforskede konstant nye stilarter, teknikker og tematikker. 

Billedhuggeren Frans de Wit arbejdede på kolossalt store projekter, men var også en detaljens mester. Hans store tålmodighed og insisteren på at blive ved med at forbedre en model, indtil harmonien var perfekt, har virkelig inspireret mig. Jeg har ikke siden set denne energi eller dette engagement hos nogen anden. Han var min største inspiration.

 

Jeg elsker Sonias stillingsbetegnelse: Chief Cheer Leader. Beskriv jeres samarbejde. Og hvilke råd ville du give til ægtepar eller partnere, der skal arbejde sammen?

Vi har en meget forskelliig ledelsesstil og komplimenterer derfor hinanden rigtig godt. Sonia har international erfaring inden for mode, så hun begyndte ret tidligt i processen at bruge moodboards, marketinganalyser og mockups og inddrage aktuelle sociopolitiske, økonomiske faktorer, der påvirker branchen. Hun står også for al kommunikation med kunder og for at fremlægge strategier. Jeg er mekanikeren, der ved, når motoren kører, som den skal. Kreative mennesker passer ikke ind i et standardformat, og man skal vide, hvordan man sporer sig ind på hinandens styrker. 

Mit bedste råd er, at man skal sørge for at kende sin rolle. Det er nemt at falde ind i mand-kone-rollen på arbejdet, når man egentlig i stedet skulle være hhv. designer og marketingchef. Det er svært at adskille arbejde og privatliv. Jeg kan muligvis lægge arbejdet fra mig, men Sonia holder gryden i kog længe efter arbejdstid.