Du er ved at fjerne {name} fra din indkøbskurv.
Er du sikker?
Du er ved at fjerne {name} fra din indkøbskurv.
Er du sikker?
Adj. En person, der anvender (finder glæde ved) enkle elementer med kun lidt pynt.
Ren silhuet. Rene linjer. Få, nøgne farver. Hvis denne profil passer på dig, vil du glæde dig over disse syv ord. Roderi er forbudt.
Du lever et farverigt liv, men du føler dig hjemme i en rolig, hvid farvepalet.
"Jo mindre, jo bedre" er dit motto.
Det minimalistiske look opnås med fire Lugano-underskabe med jalousilåger. Skabene er designet af Morten Georgsen og fås i fire farvevarianter. Til denne opbevaringsløsning er det næsten kun den elegante, underspillede, mathvide nuance, der dur.
Der er en hårfin (og velfriseret) linje mellem at have et minimalistisk hjem og en gold og uvelkommen bolig. Når det er sagt, så er det indsatsen værd, hvis atmosfæren i rummet appellerer til dig. Det handler om balance mellem farver og materialer, og om hvordan du skelner mellem det nødvendige og det overflødige.
Har du det ligesom os, så har du sikkert flere ting stående fremme, end dette look tillader. Vælg hvide toner, og fjern eller skjul alt det, der ikke passer ind.
Dette look er ekstremt og kræver drastiske tiltag. Fjern alt overflødigt, også fra vægge og gulv, og lad kun de vigtigste møbler stå. Derefter sætter du langsomt dine udvalgte genstande tilbage igen. Når du starter fra denne ende af skalaen, bliver din grænse for det minimalistiske skubbet længere, end du kan forestille dig. Det vil også gøre processen hurtigere og (forhåbentligt) mindre smertefuld.
Filosofien om, at en ensfarvet indretning giver et koldt rum lyder overbevisende, men er ikke altid korrekt. Brug teksturer til at forstærke forskellige indtryk, og opstil genstandene i rummet, så lys og mørke tilføjer karakter og detaljer til dit hjem.