Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom

Produktpleje

Indivi sofa in a dark green fabric, light grey Charlotte chair and a light marble Madrid coffee table

Forlæng dine møblers levetid

Dine møbler holder endnu længere, hvis du passer godt på dem. Her er nogle gode råd til, hvordan du forlænger levetiden på dine møbler fra BoConcept.

VEDLIGEHOLDELSE AF BOCONCEPT MØBLER

Træ og finer

  • træ og finer påvirkes af lys. I de første 6-8 uger, hvor møblet absorberer det omgivende lys, bør du ikke stille eller lægge noget på det, hvis du vil undgå blivende mærker eller ringe på overfladen. Et nyt møbel skal også have tid til at absorbere lys, inden det kommer til at matche nuancen på dine øvrige møbler

  • vand må kun bruges i begrænsede mængder. Brug en fugtig klud til at tørre træ- og finermøbler af med, og husk altid at tørre efter med en tør klud

  • træ og finer er meget følsomt over for fugt. Tør derfor altid spildte væsker op med det samme

Marmor

Marmor er et porøst materiale med en åben overflade, der behøver beskyttelse. Spildes der på materialet, skal det straks tørres af for at undgå pletter og skjolder.

Inden levering giver vi det et beskyttende lag af silikonevoks, hvilket reducerer risikoen for, at væsker trænger ned i mamoret. Dog vil olieholdige væsker stadig kunne trænge ned i overfladen væsentligt hurtigere end vandbaserede væsker. Da marmor påvirkes af varme og i værste fald kan revne, skal du bruge underlag, dækkeservietter eller glasbrikker for at beskytte overfladen.

Generel vedligeholdelse af marmor:

  • spildte væsker skal fjernes med det samme med en ren, lys klud opvredet i lunkent vand

  • hvis der er behov for mere grundig rengøring, må der kun anvendes en pH-neutral sæbe som eksempelvis sæbespåner. Syrlige eller basiske produkter vil ødelægge overfladen

  • brug glasbrikker eller underlag under drinks eller varme objekter for at beskytte overfladen

Generelt om polstermøbler

  • byt om muligt rundt på ryg- og siddehynder med jævne mellemrum. Det forlænger hyndernes levetid og sikrer jævn slitage gennem årene

  • ryst jævnligt hynder og puder med fyld af skum og fjer for at sikre formstabilitet

  • sørg for at benene er monteret, så de sidder godt fast på sofaen, og kontroller dem regelmæssigt

Møbeltekstiler

  • beskyt stof mod direkte sollys, så det ikke mister farven

  • almindelig rengøring: Støvsug ofte og brug BoConcept Textile Cleaner til almindelig rengøring

  • Imprægner stoffet med BoConcept Textile Protection, inden du tager dine møbler i brug, for at forhindre pletter og snavs i at trænge ind i tekstilfibrene. Når stoffet trænger til at blive rengjort: Støvsug møblerne, rens med BoConcept Textile Cleaner og imprægner med BoConcept Textile Protection for at beskytte stoffet

  • Vores Frisco- og EasyNabuk stof er behandlet med EasyCare og kræver ikke brug af BoConcepts tekstilplejeprodukter

Udendørs møbler

  • Trædele skal behandles med udendørs møbelolie før brug og efterfølgende 3-4 gange om året (6 gange om året i tørt vejr). Brug kun olie velegnet til udendørs møbler og sørg for at følge anvisningerne på det specifikke produkt.

  • Højtrykslaminat og flet rengøres med en fugtig klud og et mildt rengøringsmiddel. Brug ikke rengøringsmiddel, som kan ridse overfladen.

  • Stellet er overfladebehandlet med en hot-melt pulverbelægning af Durasint, som gør ovefladen korrosionsresistent og beskytter mod skader. Dette gør det perfekt til udendørs møbler.

  • Varme genstande som gryder, pander og stearinlys må ikke placeres direkte på bordpladen.

  • Materialerne er ideelle til udendørs brug, men vi anbefaler at møblerne stilles i et skur eller dækkes til gennem lange perioder med dårligt vejr.

Læder

  • beskyt læder mod direkte sollys, og placer det ikke for tæt på varmekilder. På den måde minimerer du, at det mister farven

  • brug kun en tør, blød klud til almindelig rengøring

  • hvis det er nødvendigt, kan hele overfladen forsigtigt tørres af med en ren, blød klud opvredet i sæbevand

  • ved støvsugning bruges et blødt børstemundstykke for at undgå at ridse overfladen

  • brug BoConcept Leather Protection Cream, før du tager dit nye møbel i brug

  • brug BoConcept Soft Leather Cleaner til rengøring af læder 2-3 gange årligt, eller når det er nødvendigt, og anvend derefter BoConcept Leather Protection Cream til beskyttelse

PRO1B